Når du skal købe kondomer, så kan det være svært at vurdere, om du skal bruge små, almindelige eller store kondomer. Derfor har vi lavet denne størrelseguide til at hjælpe dig.
- Under 12 cm i omkreds: Små kondomer
- Mellem 12 og 14 cm i omkreds: Medium kondomer
- Over 14 cm i omkreds: Store kondomer
Vi har i vores sortiment både ekstra små kondomer og ekstra store kondomer, men vi har selvfølgelig også helt
almindelige kondomer i en medium størrelse. Den almindelige størrelse kondomer skal du som hovedregel bruge, hvis din penis er mellem 12 og 14 cm i omkreds i erigeret tilstand. Er den mindre skal du overveje at bruge små kondomer, er den større skal du overveje at bruge store kondomer.
Medium kondomer er klart de bedst sælgende i vores sortiment, for selvom både små og store kondomer er populære, så må vi konstatere, at langt de fleste mænd har brug for kondomer i almindelig størrelse. Er du i "medium"-kategorien så er du også så heldig, at du har en masse valgmuligheder foruden bare selve størrelsen.
For kondomer af en speciel størrelse er forskellen i størrelsen det eneste kendetegn ved kondomerne, mens vi for kondomer i almindelig størrelse har en masse forskellige varianter. Fx har vi i medium kondomer både kondomer med riller og knopper, tynde kondomer, kondomer med bedøvende creme og meget mere.
Med medium kondomer har du også bedre valgmuligheder når det kommer til prisen, da vores udvalg ganske enkelt er større her. Bruger du fx små kondomer, så har du kun en enkelt valgmulighed i vores sortiment, fordi denne type kondomer simpelthen ikke er særlig udbredt. Med de store kondomer har du lidt mere at vælge i mellem, men det er ikke i nærheden af det udvalg du har ved brug af medium kondomer.